Når ruderne hægter sig fast i regnen

og landskabet griner i urolige geledder

når fabrikkernes lys bryder gennem skyernes mørke

og sigter mod den irgrønne sol

når vinden går som en kanal over broerne

og omslutter de steder hvor de hjemløse taler

om samfundets gigtramte nerve 

når du i søvne griber ud efter rustne kraner

og længes efter barndommens vågne planet

når lygterne sitrer over forstadens åbne pande     

og blodet knitrer i tændernes bagland

når natten drøner vingeskudt ned over byen

og ternerne ved havet lander 

og hvis de kunne

kun ville tænke på mennesket